Business

I Danmark er vi som forbrugere og bilejere underlagt en række afgiftsregler, der gør, at man ved import af biler skal være en smule opmærksom på, at det ikke fungere helt så gnidningsfrit, som havde man importeret biler mellem andre lande.

Virksomhed

Afgiftsportal

Telefon

70 25 24 14

E-mail

info@afgiftsportal.dk

Webside

https://www.afgiftsportal.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 2. januar

Guide: Sådan fungerer danske afgiftsregler ved import fra udlandet

For selvom vi i Danmark generelt er ret gode til at øjensynliggøre reglerne vedrørende moms og skat, er der ved bilafgiften ofte behov for ekstra opmærksomhed, så man ikke ender med at blive unødigt overrasket ved import.

I artiklen her har vi forsøgt at give indsigt i, hvordan det danske afgiftssystem fungerer, når man importerer biler fra udlandet. Og står du overfor et valg mellem import eller ej, er det essentielt, at du er bekendt med disse, inden du træffer en beslutning.

Forskel på køb af brugt og ny bil

Det første, man skal være opmærksom på i forbindelse med import af bil, er, at der er en ikke-uvæsentlig forskel på, om du importerer en ny eller brugt bil.

For hvor man ved en ny bil – ganske forståeligt – skal betale afgift af købsprisen, er der andre regler, hvis man i stedet vælger at importere en brugt bil fra samme land. Med brugtbiler fungerer det nemlig således, at man ved en afgiftsberegning skal vurdere bilens værdi ud fra en markedssammenligning. Og kan man argumentere for en lavere pris, vil man således også kunne få en lavere afgiftsbetaling.

Når det er sagt, vil det selvfølgelig altid være en vurdering, som Told og SKAT er i sin gode ret til at anfægte – og selvom det kan være lukrativt at sætte bilen til en lavere pris, end hvad realiteten tillader, risikerer man derfor at få en efterregning, hvis denne ikke accepteres af myndighederne.

Derudover er der nogle helt almindelige begrænsninger, der karakteriserer, hvorvidt en bil er brugt eller ny. For at blive underlagt kategorien som ”brugt” skal bilen nemlig have kørt over 2.000 km eller være over 4 år gammel – og er den ikke det, vil den altså altid være i kategorien ”ny” – uanset stand og hermed eventuelle ændringer i prisen.

Særregler for biler importeret uden for EU

Vælger man at ville importere en bil uden for EU, skal man også være opmærksom på, at prisen vil blive tillagt moms og told – hvilket da også virker normalt taget i betragtning, at den jo ikke tidligere har indeholdt disse i salgssummen. Men for nogle kan det blive en ubehagelig overraskelse, hvis man ikke har taget højde for det, inden man købte bilen.

Satsen for told baseres ikke på bilens værdi på samme måde som afgiften, men i stedet på den fragt og det eventuelle forsikringshonorar, man betaler i forbindelse med importen. Og her skal man altså svare 10 % i told plus 25 % i moms.

Ved særlige tilfælde hvor man kan dokumentere at have ejet og benyttet bilen i mere end 6 måneder i udlandet, kan SKAT dog tildele bilen en told- og momsfritagelse, så man helt slipper for at betale. Men er man i tvivl, er det altid ideelt at forhøre sig hos en ekspert.