Foredrag: Torsdag 6. februar kl. 18.30 inviteres derfor alle samarbejdspartnere fra 2019 samt potentielle nye virksomheder der ønsker at høre mere om planerne for 2020. Det sker på Hotel Højgården i Slettestrand med besøg af Peter Møller Madsen fra Nibe Festival

Efter et succesrig afviklet VesterhavsRock 2019, er forberedelserne mod 2020 udgaven i fuld sving og med alle 6 kunstnere offentliggjort er arbejdet med de mange samarbejdspartnere også gået i gang, Udtaler Søren Mortensen, formand VesterhavsRock

Torsdag d. 6. februar kl. 18.30 inviteres derfor alle samarbejdspartnere fra 2019 samt potentielle nye virksomheder der ønsker at høre mere om planerne for 2020 til arrangement, hvor der bydes på lidt lækkert at spise og drikke.

- Udover informationer fra VesterhavsRock har vi været så heldige at få Peter Møller Madsen, festivalleder, booker og talsmand for Nibe Festival til at komme og holde foredrag, fortæller Søren Mortensen fra VesterhavsRock.

Han fortæller videre:

- Peter Møller Madsen er festivalmand til fingerspidserne. Han har været en del af Nibe Festival siden starten i 1985 og er i dag leder for Festivalen.

Nibe Festival er i dag en millionforretning og en organisation på flere tusinde mennesker, men Peter Møller Madsen er samtidig meget bevist, om at værne Omkring festivalens DNA og de frivillige.

Samarbejdspartnere samt de virksomheder der gerne vil høre mere, om det at være en del af VesterhavsRock og netværket er velkomne, men det kræver tilmelding til formand for VesterhavsRock Søren Mortensen på sviller@vesterhavsrock.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...