BYENS LIV: Det er stadig muligt at være med i Cyklistforbundets maj-kampagne

AABYBRO: 1. maj skydes Cyklistforbundets maj-kampagne, ”Vi cykler til arbejde” i gang.

Foreløbig er mere end 700 cykelhold med 8.000 ryttere tilmeldt konkurrencen, der foruden at give et boost til kondien også.

- Hvis man cykler i forvejen, så er det bare at stable et hold på benene og komme med i opløbet om de mange præmier. Hvis man ikke cykler i forvejen, ja så er kampagnen en god anledning til at give sig selv et kærligt skub og bruge cykelfællesskabet med kollegaerne til at komme i gang, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.

Alle typer cykler er velkomne i dysten om flest cykeldage og mange attraktive præmier. Hovedpræmien er et rejsegavekort fra Ruby Rejser på 10.000 kroner til alle på vinderholdet.

Syv er indtil nu tilmeldt i Jammerbugt. Og det er medarbejdere fra Jammerbugt Kommune.

Men det er stadig muligt at være med i konkurrencen, der har frygtindgydende hold som Skybrudsbamserne, Romkuglebanden og Cykel Crossianterne.

Tilmelding til kampagnen kan ske på www.vcta.dk. Staten på kampagnene går 1. maj.

Knap 60.000 medarbejdere fra mere end 2.000 virksomheder over hele landet deltog i 2018.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...