Den nordjyske 2. divisionsklub tabte overraskende pokalkampen på eget græs til Holstebro

FODBOLD: Så gik den ikke længere for Jammerbugt FC's bedste fodboldmandskab. Onsdag aften led 2. divisionsholdet det første nederlag i 2020, og det var et dyrebart af slagsen.

På eget græs tabte Bo Zincks mandskab 3-4 til Holstebro, der normalt frister en tilværelse som bundprop i 2. division. Dermed er nordjyderne færdige i Sydbank Pokalen og går glip af en attraktiv 1/8-finale mod Randers FC fra Superligaen.

Alt startede ellers efter bogen for nordjyderne, der kom foran allerede efter 10 minutters spil ved Viktor Ahlmann. Godt blev til endnu bedre i det 33. minut, da Sead Gavranovic øgede til 2-0.

- Vi spillede fantastisk og skulle have scoret mindst et par mål mere, siger cheftræner Bo Zinck.

I de sidste sekunder før pausen begik Jammerbugt dog et dumt straffe, som gæsterne recucerede på, og anden halvleg var kun lige startet, da Holstebro udlignede.

- Det var nogle store personlige fejl, som vi ikke har lavet hele sæsonen, sukker Bo Zinck.

Jammerbugt kom dog foran igen i det 49. minut, men nok engang kom Holstebro tilbage på et flot solomål.

- Den scoring må man tage hatten af for, men så lavede vi en ny stor forærring i slutfasen, som de scorede sejrsmålet på. Det er en voldsom ærgerlig måde at tabe på, siger Jammerbugt-træneren.

FAKTA

Kampfakta

Jammerbugt FC - Holstebro 3-4 (2-1)

Mål: 1-0 Viktor Ahlmann (11.), 2-0 Sead Gavranovic (33.), 2-1 Rasmus Strangholt (straffe, 45.), 2-2 Andreas Kiilerich (46.), 3-2 Max Møller (49.), 3-3 Lasse Libaek (72.), 3-4 Anders Iversen (88.)

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...