Søndag vandt 1. divisionsklubben Vendsyssel FF over Nykøbing FC i den nykårede cheftræner Lasse Stensgaards debut.

Her blev Lasse Steffensen udvalgt til startopstillingen, hvilket den tidligere Jammerbugt FC-spiller kvitterede for ved at bringe nordjyderne foran i 1. halvlegs overtid.

Forsvarsspilleren, der er fra Pandrup, steg til vejrs og satte sin pande på et hjørnespark fra holdkammeraten Jelle van der Heyden.

Lasse Steffensen skiftede til Vendsyssel FF i sommeren 2019. Inden da havde han udelukkende repræsenteret Jammerbugt FC og moderklubben Jetsmark IF.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...