Sport: I weekenden den 8. og 9. februar 2020 vil DGI-huset i Aabybro danne rammerne for stort svømmestævne

I weekenden den 8. og 9. februar 2020 vil DGI-huset i Aabybro danne rammerne for det 46. Sparekassen Vendsyssel Cup.

Et svømmestævne, hvor ca. 150 af de bedste svømmere i Nordjylland vil kæmpe for at erobre eller forsvare de flotte pokaler.

Svømmerne kommer fra S68 Hjørring, Frederikshavn, Sindal, Søhesten i Hjallerup, Nord fra Nørresundby, BSK08 i Brønderslev og selvfølgelig fra værtsklubben, Aabybro.

Svømmestævnet starter lørdag kl. 10 med en indmarch med faner fra de deltagende klubber.

Herefter starter de indledende løb i de fire aldersinddelte grupper; Yngre Junior, Junior 2, Junior 1 og Senior.

Der vil både lørdag og søndag være finaler sidst på dagen.

Finalerne gøres ekstra festlige ved, at der bliver lavet et såkaldt “Last Call Room”, hvorfra finaledeltagerne kommer frem med spotlys, musik og præsentationer.

Der afvikles finaler i udvalgte discipliner, og så bliver der afholdt udskillelsesfinaler.

Som noget nyt til Sparekassen Vendsyssel Cup vil der være en “Mystery Medley”-konkurrence for de bedste medley-svømmere af hvert køn.

- AAIF Svømning er glade for at have værtskabet for dette stævne og det er kun muligt med hjælp fra rigtig mange frivillige, dels er der udført et kæmpe planlægningsarbejde de sidste mange måneder, og naturligvis venter der mange praktiske opgaver under selve stævnet for at alt går som planlagt, fortæller Stefan Stenberg Sørensen, der er stævneleder.

AAIF Svømning og Sparekassen Vendsyssel Cup Udvalget håber på et rigtigt godt stævne, og med de knap 600 individuelle starter og ca. 80 holdkapper bliver der nok

at heppe på for de forhåbentlig mange tilskuere, siger Stefan Stenberg Sørensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...