Hyl: Husk, at i dag går det løs med den årlige afprøvning

Jammerbugt: Det sker hvert år, og det gipper lige i os allesammen, når byens alarmer brager løs.

Sirenerne bliver afprøvet hver nat uden lyd, fortæller Beredskabsstyrelsen, men en gang om året - den første onsdag i maj demonstreres de altså med fuld lyd.

Beredskabsstyrelsen og politiet afprøver sirenerne for at teste hele systemet, men også for at minde befolkningen om sirenernes anvendelse og betydning, fortæller Beredskabsstyrelsen på sin hjemmeside.

Under den årlige afprøvning afgives der i alt tre sireneprøver:

Klokken 12.00: "Gå indendøre."

Klokken 12.04: "Gå indendøre."

Klokken 12.08: "Faren er forbi."

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...