Fritid: Det foregår her i Biersted Aktivitetscenter

Aabybro Seniordaghøjskoles program for sæson 2020 er nu færdiglavet. Mange seniorer i Jammerbugt Kommune har gennem årene deltaget i AOF Jammerbugts Seniordaghøjskoles foredragsrækker, som afholdes hos Biersted Aktivitetscenter.

Seniordaghøjskolen har et månedligt arrangement, hvor deltagerne på bedste højskolemaner mødes om fællessang efterfulgt af dagens foredrag. I den nye sæson skal deltagerne bl.a. høre om Korsbæk, Dronning Magrethes Kunst og Paven. Musik bliver der også. Og tre af dagene er der fællesspisning med varm mad eller frokost i forlængelse af foredraget.

Aabybro Seniordaghøjskole blev i tidernes morgen startet af navnkundige Jørgen Hellum, som døde i oktober måned 2019. I 2016 overdrog Jørgen Hellum ansvaret for aktiviteten til Anita Rokkedal, som siden da har lavet et varieret indhold, som spænder vidt.

Seniordaghøjskolen mødes 12 gange i 2020, hver gang begynder dagen kl. 09.30. Det koster 600 kr. at deltage, hvis man tilmelder sig alle arrangementerne og 75 kr. for en enkelt billet. For en 20’er serveres der kaffe og nybagte boller.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...