Se billederne fra Blokhus Strand, hvor sankthans blev afviklet som drive-in

Sankthans er normalt en stor aften i Blokhus med mange gæster på stranden.

Tirsdag aften var dog noget anderledes på grund af forsamlingsrestriktioner.

I stedet for traditionelt bål på stranden var sankthans lavet til en drive-in begivenhed for 150 biler. Bålet var i år også blevet placeret på vandet i stedet for på stranden som normalt.

Før bålet blev tændt, var der banko med Peter Skram kendt fra SIFA tv-bingo over bilradioerne. Båltalen stod borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Christen Gade (V) for.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...