Tegninger: Nu er initiativgruppen bag byfesten, der skal finansiere legepladsen klar til at afsløre tegningerne

Aabybro: - Jamen, vi taler jo nærmest om et Fårup Sommerland i miniformat.

Sådan lyder det begejstret fra Karen Bering. Hun står i spidsen for den styregruppe, der lige nu er i fuld gang med at sælge billetter til den tre dages byfest med blandt andet en stribe koncerter, der løber af stablen 14.-16. juni i Aabybro.

Al overskuddet fra byfesten går til at bygge en ny legeplads.

Fra Aabybro Skoles afdeling på Kattedamsvej, hvor legepladsen skal ligge, er der også glæde.

- Det bliver så godt, siger administrativ leder på Aabybro Skole, Susanne Schrøder Hansen.

- Vi har selv gået med lignende planer, og så falder den her bare ned i vores turban, smiler hun.

Hun er især begejstret over, at den nye legeplads, der er tæt på ni meter i højden også kommer til at appellere til mellemtrinnet

- Det er jo ikke bare en traditionel legeplads med gynger, men en legeplads, hvor man kan bruge kroppen og udfordre sig selv, siger hun.

- Og så bliver det jo flot i grønne farver og stål, der passer til huset, siger hun og peger på skolen bag sig.

Der er endnu nogle ting, der skal på plads, men fra skolens side håber man på, at byggeriet af den nye legeplads kan komme i gang i sommerferien.

- Det er jo mest praktisk, fordi børnene holder fri der, siger Susanne Schrøder Hansen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...