Løb: Nye hold skal kulminere med Knæk Cancer løbet i Aabybro i oktober. Du kan stadig nå at være med på ROLF Runs løbeskole

- Op af stolen og på med løbeskoene.

Sådan lyder opfordringen fra ROFL Run, hvor man lige nu er startet op på nye hold, der skal være klar til Knæk Cancer løbet i Aabybro i 26. oktober.

Hos løbefællesskabet, ROFL Run, der har som formål at udbrede løbesporten, har man derfor besluttet at etablere fem nye løbeskoler.

Løbeskolerne er for alle nybegyndere og let øvede, også unge mennesker med lyst til at komme i gang med at løbetræne under strukturerede forhold.

Det drejer sig om “Igangsætterne,” “Begynderholdet” og “5-Kæmperne.” Og to hold for: “10-Kæmperne.”

- Knæk Cancer løbeskolen startede 19. august kl. 17:30. Hvis man ikke kan komme den til første træning - så kom om onsdagen eller den efterfølgende mandag, siger Karsten Sørensen fra ROFL Run.

- Det er den gode oplevelse, fornemmelsen af velvære og ikke mindst fællesskabet, som skal styrke motivationen og lysten til at gøre løb til en naturlig del af hverdagen resten af livet, fortsætter han.

- Men også mere erfarne løbere oplever glæden og udviklingen, når træningen foregår i et fællesskab og der er skabt grobund for at sætte sig nye mål, supplerer løbetræner, Jane Foget.

DGI uddannede løbetrænerer står klar til at tage imod de nye løbere.

Det er med startsted i DGI-Huset i Aabybro, at træningen foregår mandage og onsdage.

- Vi vægter det sociale meget højt, og alle kan deltage uanset form og alder, forklarer Karsten Sørensen.

Fakta om løbeskolerne – fem hold oprettes: Igangsætterne, Begynderne, 5-kæmperne, 10-kæmperne K7, 10 kæmperne K6.

Alle deltager i et 10 ugers træningsforløb.

Der forventes at deltage mellem 800 og 1.000 deltagere.

Arrangørerne har i øvrigt en række nye tiltag i ærmet. Der bliver blandt andet indendørs stævneplads med start- og målområde.

Herudover bliver der fem kilometer walk med selvstændig start.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...