Lada Gaga og Bradley Cooper spiller hovedrollerne

PANDRUP: Pandrup Kino viser 20. til 23. december klokken 19 filmen A Star Is Born, som er et romantisk drama, hvor man følger den stærke kærlighed mellem to musikere.

På vej hjem fra en koncert mødes den alholiserede rockstjerne Jack tjeneren og natklubsangerinden Ally. Den garvede musiker ser straks potentialet i den unge kvinde, der efter mange års forsøg har givet op på at leve af sit talent.

Hele sit liv har Ally fået at vide, at hun er for almindelig til at slå igennem, men mødet med Jack ændrer alt. I takt med at kærligheden blomstrer mellem de to, får Ally den selvtillid, hun altid har manglet for at blive en stjerne.

Berømmelsen står for døren, men Jack kæmper i stigende grad med sit alkoholmisbrug.

Lady Gaga imponerer i hovedrollen over for Bradley Cooper, hvor han ikke bare springer ud som sanger, han har også instrueret og skrevet manuskriptet til filmen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...