25 år i lokalpolitik trak masser af gæster til rådhuset

AABYBRO: Fredag blev Per Halsboe-Larsen fejret. Det blev han på grund af sine 25 år som byrådsmedlem - først i Fjerritslev Kommune og så i Jammerbugt Kommune ovenpå kommunesammenlægningerne.

Det skete ved en reception på rådhuset i Aabybro.

Her var der mødt en masse gæster op for at fejre politikeren - især lokalpolitikere samt borgere i Fjerritslev, hvor Per Halsboe-Larsen har hjemme, havde fundet vejen frem.

Per Halsboe-Larsen er socialdemokrat og medlem af økonomiudvalget samt social- og sundhedsudvalget i Jammerbugt Kommune.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...