Sport: Det blev nemlig ikke ved weekendens kvalifikationsstævne i London, at nordjyden indløste billet til legene i Tokyo.

LONDON: Der går et par måneder endnu, inden Frederik Lundgaard Jensen fra Pandrup Bokseklub ved, om han får lov at deltage ved sommerens OL i Tokyo.

Det blev nemlig ikke ved weekendens kvalifikationsstævne i London, at nordjyden indløste billet til legene i Tokyo.

For opgøret mod ukrainske Mykola Butsenko var knapt nok begyndt, før det var forbi.

Allerede i første omgang pådrog Frederik Lundgaard Jensen sig en flænge over det højre øje, som betød, at kampen blev stoppet.

Mykola Butsenko, der også besejrede Frederik Lundgaard Jensen i OL-kvalifikationen for fire år siden, gik dermed videre til den sidste runde i kvalifikationen, mens Frederik Lundgaard Jensen dog kan trøste sig med, at han stadig har en mulighed for at kvalificere sig til OL.

Det sker ved et kvalifikationsstævne i Paris i maj.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...