Fest: Fødselsdagen markeres lørdag 15. juni med stort program

Øland: Øland-Gjøl dæmningen, der med Ulvedybet på den ene side og Limfjorden på den anden er en populær smutvej for pendlere og en eftertragtet udflugtsvej for naturelskere, har i år bestået i 100 år.

Fødselsdagen er 15. juli, men den markeres med fest lørdag 15. juni.

Der er lagt op til folkefest med en række forskellige aktiviteter ved Gjøl Bjerg, ved Fugletårnet og på dæmningen.

Med åbningen af dæmningen 15. juli 1919 blev det første skridt taget til at gøre øerne Gjøl og Øland landfaste. Forud var gået fem års anlægsbyggeri med store forhindringer undervejs. Man havde tidligere forsøgt at anlægge diger omkring de lave, våde vejler ved Gjøl og Øland, men de blev ikke tilstrækkeligt vedligeholdt og brød sammen, når de kraftige efterårsstorme rasede, og Limfjorden oversvømmede baglandet. Vandet kunne stige til to meter over daglig vande, og bønderne levede i evig frygt for at miste både husdyr og afgrøder.

Dæmningen blev også indledningen til en omfattende afvanding og landvinding. Et projekt, der først blev sluttet i 1969 med indvielsen af pumpestationen, der som et kæmpemæssigt hjerte i Ulvedybets bagland regulerer vandstanden i de lavtliggende markers kanaler og har været med til at sikre landbrugerne gode afgrøder.

Første skridt til dæmningen blev taget i 1910 med nedsættelsen af en landvæsenskommission, som sammen med Statens Vandbygningsvæsen udarbejdede licitationsmateriale. 14. april 1914 blev der på et møde på Halvrimmen Kro åbnet 10 tilbud, der spændte fra 156.000 til 277.000 kr.

Man tog det laveste bud. Staten tilbød at betale 58.000 kr. på betingelse af, at der blev dannet et digelag med repræsentation af lodsejere, stat og kommune, og at staten skulle eje den indvundne jord.

18. juli 1914 begyndte byggeriet af dæmningen, der i de gamle papirer beskrives som 3,5 km lang, men i dag kun er to km. Glæden blev dog kort, for i august udbrød Første Verdenskrig, og det forsinkede arbejdet.

Fyldet til dæmningen skulle transporteres med små tipvogne på spor købt i Tyskland, men på grund af krigen nåede det først frem i december, hvor der var frost og sne, og arbejdet blev derfor udsat til foråret 2015. Alt fyld til dæmningen kom fra Gjøl Bjerg – halvdelen af bjerget blev brugt til det formål. Siderne blev beklædt med græstørv, og vandlinjen blev beskyttet af store kampesten, begge dele købt af lodsejere på Gjøl.

Et bestemt sted på dæmningen voldte arbejderne særlige problemer: Fjordbunden var så ustabil, at man i dagevis kunne fylde det ene tipvognlæs efter det andet i et tilsyneladende bundløst hul.

De fleste af arbejderne var omrejsende såkaldte ”børster”, deriblandt svenskere og polakker. De var bomstærke - og de bandede og drak.

Lønnen på 33 øre i timen kunne godt række til både øl og brændevin, fordi de havde billig kost og logi hos de lokale.

Da sidste del af dæmningen i juli 1919 kunne overdrages til digelaget, var den samlede udgift med diger, sluser og kanaler løbet op i 277.987 kr., en betydelig overskridelse af det oprindelige budget.

Dæmningen er løbende blevet vedligeholdt og forbedret. Det var en stor gevinst for trafikanterne, da den i 1994 blev asfalteret.

Når jubilæet er overstået, kan digelaget og Jammerbugt Kommune igen rette blikket mod en stor udfordring: Stormflodssikring ved forhøjelse af dæmningen.

Parterne har arbejdet på sagen i snart 10 år. Men naturrestriktioner og økonomi har gjort, at der endnu ikke er fundet en løsning. Der arbejdes på to modeller: En udvidelse ind i Ulvedybet til anslået 17 mio. kr., eller ud i Limfjorden til 37 mio. kr. Dæmningen ønskes forhøjet til 2,30 meter over daglig vande. I øjeblikket er den lavest med 1,45 meter på Øland-siden og højest med godt 2 meter frem mod Gjøl Bjerg. En forhøjelse af dæmningen kræver, at den også skal være bredere, hvis den fortsat skal kunne bruges til trafik.

Der er ingen konkrete bud på, hvornår arbejdet kommer i gang. Om det bliver om 2 eller 10 år, eller måske i etaper.

Hovedudfordringen er naturbeskyttelsesprojektet Natura 2000 og finansieringen. Der er tilsyneladende kun digelaget og kommunen – og måske EU – til at betale.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...