Planer om at opføre 12 boliger i Nicolajs Have

NØRHALNE: Når Nørhalne Borgerforening holder generalforsamling 19. februar i det lokale forsamlingshus, så er der et ekstra punkt på dagsordenen, nemlig orientering om opførelsen af 12 nye lejeboliger i byen.

Det er firmaet Nielsen & Østergaard, der vil opføre de 12 boliger på den vestligste del af den nye udstykning i Nicolajs Have, og byggeriet forventes at gå i gang til april, så de første seks boliger kan være klar til indflytning i december.

Og på generalforsamlingen vil Poul Østergaard og Johannes Nielsen kunne fremvise tegninger af projektet

Først var det på tale, at Nørresundby Boligforening skulle bygge på det pågældende areal, men boligselskabet vil have en venteliste på op mod 30, inden det går i gang, og det er en svær opgave, da mange når at falder fra, mens nye kommer til.

Og derfor har et uligt byggeri stået stand by i nu mere end et år.

- Men vi ved, at der en efterspørgsel efter lejeboliger i Nørhalne, og vi vil gerne være med til at fortsætte udviklingen i Nørhalne, siger Poul Østergaard, der ligesom Johannes Nielsen i årtier har drevet virksomhed fra byen.

- Projektet er stadig meget nyt, og vi er ved at få lavet tegningerne, så vil kan fremvise dem på borgerforeningens generalforsamling, tilføjer Poul Østergaard.

Der bliver formentlig tale om tre typer boliger på henholdsvis 80, 90 og 96 kvadratmeter med et mindre stykke have til og muligvis carport.

- Det bliver så op til interessen for den enkelte størrelse bolig at afgøre, hvor mange der skal bygges af den, ligesom opførelsen af carporte også afhænger af interessen, oplyser Poul Østergaard.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...