ÅBNING: Torsdag slår Siw dørene op

Aabybro: Sidst på ugen - helst præcist 21. november klokken 8.00 åbner Aabybros nye tøjbutik, Siw dørene.

Det er Eva Bøje, der står bag, og hun glæder sig til at byde kunderne velkommen i sin nye butik, der har fået sit navn fordi hun købte inventaret af en butiksindehaver, der havde en butik med præcis det navn.

- Og det syntes jeg faktisk passede meget godt, og så kunne jeg jo også overtage skilte og andet inventar, siger Eva Bøje.

At valget er faldet på Aabybro er heller ikke tilfældigt.

- Det virker som en rigtig god by med masser af vækst, så da jeg fik tilbudt det her lokale, så var jeg ikke i tvivl, fortæller Eva Bøje, der i øvrigt også har en mand, der stammer fra Aabybro.

- Så jeg er kommet her i årevis, smiler hun.

Hun har valget et sortiment, der har flere prisklasser, og så er det i øvrigt vigtigt for hende, at tøjet kan dresses op og ned til fest og hverdag, fortæller hun.

Udover tøjet, vil hun også føre smykker og forskelligt tilbehør i sin butik, og hun vil tage på indkøbstur til Paris cirka fire gange årligt, fortæller hun.

På længere sigt er det planen, at der skal være forskellige kundearrangementer i butikken.

- I mit tidligere job har vi blandt andet haft stor succes med venindeaftner og modeshows, fortæller Eva Bøje, der har været i branchen i 18 år.

- Og så er her altid kaffe på kanden og hver fredag kan man komme forbi til et glas vin eller bobler, når man handler.

21. november er der rundstykker fra 8.00 til 10.00.

Senere klokken 14.00 er der bobler i glassene.}

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...