Musik: Foreningen øver hver torsdag aften på Aabybro Friskole

Foreningen tilbyder undervisning, korsang og samspil i tre grupper.

Aabybro Harmonika-orkester består af mennesker, der kan lide at spille på harmonika, øver hver torsdag aften kl. 19.00 på Aabybro Friskole.

Aamuskoret, der er et blandet voksen folkekor, øver hver tirsdag aften kl. 19.00 på Aabybro Skole, Kattedamsvej; og nodekendskab er ikke et krav

Aabybro Harmoni-orkester består af en flok mennesker, der kan lide at spille på blæseinstrument, de mødes på Aabybro Skole Kattedamsvej tirsdag i ulige uger kl. 15.00 første gang den 10. september.

- Er du nysgerrig, har du tid og lyst til at deltage i en af de tre grupper, så hold dig ikke tilbage med at besøge os på en af vore øve aftner/eftermiddage; måske er det noget for dig, men du ved det bare ikke, siger Bente Martinsen.

Foreningen afholder julekoncert og forårskoncert, hvor de tre grupper fremfører, hvad de har arbejdet med i sæsonen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...