Ejendomsmægler og Nybolig-indehaver Mathias Nørskou Overgaard overtager ved årsskiftet Nybolig Pandrup og Nybolig Løkken. Med overdragelsen vil han fremover være indehaver af fire butikker.

Det oplyser Nybolig Aabybro og Brovst i en pressemeddelelse.

- Mathias Nørskou Overgaard er allerede indehaver af Nybolig Aabybro og Nybolig Brovst, som han overtog tilbage i maj dette år. Og det er planen at videreføre succesen fra de forretninger til de to nye forretninger i 2021, skriver de.

-Jeg har været ansat i Nybolig-forretningerne i Aabybro og Brovst siden 2006, og i år blev jeg så indehaver. Gennem mine 14 år er forretningen vokset år for år, og vi har opnået en historisk høj markedsandel. Den udvikling vil vi udbygge, oplyser Mathias Nørskou Overgaard.

Han glæder sig enormt til at blive ny indehaver af Nybolig Pandrup og Nybolig Løkken, der begge er beliggende langs Danmarks naturskønne vestkyst.

- Det bliver enormt spændende at overtage de to nye butikker, som vi allerede nu har store planer for.

Sammen med resten af sit team vil Mathias Nørskou Overgaard lægge et aktiv tryk ud i markedet med de nye forretninger.

Han peger på, at overdragelsen af de to nye forretninger komme fremtidige kunder til gode.

- Vi vil fremover kunne tilbyde kunderne et langt større udvalg af boliger, idet vores opland udvides betragteligt. Vores sælgere vil mærke fordelene af fire butikker men ét salær, forklarer Mathias Overgaard.

Mathias Nørskou Overgaard overtager Nybolig Pandrup og Nybolig Løkken 1. januar 2021.

Den aftrædende indehaver i Nybolig Pandrup og Nybolig Løkken, Claus Eskildsen, vil blive ansat som fungerede ejendomsmægler i den nye forretningskonstellation. Det samme gælder for ejendomsmægler Tobias Lynnerup. Den mangeårige medindehaver af Nybolig Pandrup og Nybolig Lykken, Jørgen Lynnerup går på efterløn.

Butikkerne tæller fremadrettet fem medarbejdere; Anne Louise Hornum, Rikke Hamann, Claus Eskildsen, Tobias Lynnerup og Mathias Nørskou Overgaard.

- Alle bor i lokalområdet og har mange års erfaring med salg af helårs- og fritidsboliger i deres store markedsområde.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...