Birkelse måtte se sig slået i serie 2

NØRHALNE: Lørdag var der et vaskeægte lokalbrag i serie 2, da oprykkerne fra IF Fremad Nørhalne mødte Birkelse IF i Nørhalne. Her vandt hjemmeholdet 3-1.

Først bragte Mark Andersen dem foran i første halvleg, før Benjamin Agassi udlignede for Birkelse kort før pausen.

Men i anden halvleg gjorde Nikolai Winther og Søren Lyhne Nielsen sejren sikker for hjemmeholdet.

Dermed overhaler Nørhalne lokalrivalerne i serie 2 pulje 12. De ligger på en femteplads, mens Birkelse indtager pladsen som nummer seks - begge lige over nedrykningsstregen.

Se alle billederne fra opgøret i galleriet ovenfor.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...