Sport: Det sker på grund af corona-virus

NØRHALNE: Nørhalne Cup 2020 er blevet aflyst på grund risikoen for coronasmitte.

Det oplyser arrangøren på sin hjemmeside.

- Det er med stor beklagelse for Nørhalne Cup, vores samarbejdspartnere og ikke mindst de mange glade fodboldspillere, at vi desværre må aflyse Nørhalne Cup og Nørhalne Elite Cup 2020 grundet covid-19.

Det skriver Per Jeppesen på vegne af Nørhalne Cup.

Den internationale turnering for unge fodboldspillere har 1800 medhjælpere og mellem 10.000 og 12.000 deltagere. Og det er af hensyn til dem, at turneringen nu aflyses.

- Grundet de nuværende omstændigheder kan det desværre tyde på, at covid-19 endnu ikke er helt ovre, når vi rammer den 20. maj, og vi kan derfor frygte, at smitten stadig breder sig. Dette til trods for, at vi har brugt den seneste tid på at planlægge adskillige foranstaltninger under cuppen for at bekæmpe smittefaren, lyder meldingen fra Nørhalne Cup.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...