En af Danmarks dygtigste musikere gør forsøget på at redde verden gennem musik. Det sker onsdag den 31. oktober, hvor Henrik Chaim Goldschmidt kommer til Gjøl og holder et musikalsk foredrag med solospil og fællessang.

Musik er et sprog, der skaber fællesskab. Når mennesker spiller sammen, så slås de ikke så længe. So minimum bidrager hans uselviske tanker og visionære virke i hvert fald til en bedre verden.

Henrik Chaim Goldschmidt er jøde og solooboist i Det Kgl. Kapel. For mange ville sådan en toppost i branchen være nok i sig selv, men Henrik Goldschmidt har sat højere mål for sit virke. Han har for eksempel stiftet Middle East Peace Orchestra.

Han har også startet en gratis musikskole på Nørrebro for udsatte børn og unge, der til januar 2019 også får en afdeling i Aalborg.

Han rejser ved enhver given lejlighed til Mellemøsten og underviser børn i musik - uanset tilhørsforhold og religion.

Musikken bliver et fælles sprog, og når mennesker spiller sammen, så slås de ikke så længe. Han vil - med egne ord - reparere verden med musik.

Aftenen er arrangeret af Gjøl Sogn i fællesskab med Biersted sogn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...