Shopping: Vinderen blev fundet ved Aabybro Centrets 45 års fødselsdag

Aabybro: Ved fejringen af Aabybro Centerets 45 års fødselsdag var der en kæmpe konkurrence hvor 1. præmien var at fylde en indkøbsvogn på to minutter, og der måtte kun tages en vare i hver butik.

For at deltage i konkurrencen, skulle man købe for minimum 300 kr. i en butik i Centeret i løbet af de 3 fødselsdag dage.

Konkurrencen sluttede lørdag klokken 13.30 på Centertorvet.

Nicolaj Lange underholdt og lavede stemning i den sidste time inden konkurrencen sluttede. Han kunne konstatere, at Lises Pølsevogn havde mere en travlt med at ekspederer pølser til fem kroner af stykket. Den heldige vinder som blev udtrukket, var Mia Stubberup fra Aabybro. Hun var sammen med sin familie lige kommet hjem fra deres campingvogn og havde handlet i MENY og kommet med i konkurrencen.

Inden hun startede med at løbe med den guldbelagte indkøbsvogn fik hun lige reglerne præciseret af Nicolaj Lange og som en ekstra bonus fik hun at vide hun at vide at i anledningen af det var en 45 års fødselsdag fik hun yderlig 45 sekunder til at komme rundt i centeret.

Det kom som en stor overraskelse for mange, at Mia spurtede rundt i butikkerne med indkøbsvognen foran sig og nåede at besøge ni butikker på to minutter og 45 sekunder.

Det blev til en gave på over 6.000 kroner, og det var for sportsur, skjorte, ring, parfume, sko, børnebøger, grydesæt, kjole og jakke.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...