Byens liv: Jammerbugt Kropsterapi er blevet til ”Malene Zimmer,” og klinikken er rykket længere ned ad Kattedamsvej. Lørdag har hun åbent hus

Aabybro: - Har du lyst til at prøve, spørger Malene Zimmer den morgentrætte journalist.

Det er nemlig ikke så let at sætte ord på, hvad healing, som er en ”nyhed” i Malene Zimmers klinik er. Det kan godt blive sådan lidt højtflyvende.

Hun lægger sin hånd på anklerne, og efter få sekunder breder sig en fornemmelse af kulde og varme gennem kroppen.

- Kan du mærke det, siger hun.

- Du har fået farve i kinderne, konstaterer hun med et smil.

- Kan du også mærke, at du har fået lidt mere energi.

Healing handler nemlig om at få mere energi og blive bedre i stand til at takle sin hverdag, understreger Malene Zimmer.

Malene Zimmer har gode erfaringer med, at en healing session kan give mere energi, hvis man for eksempel er i et sygdomsforløb, er stresset eller lignende.

Uddannelsen til healer er endnu en i rækken for Malene Zimmer, der er uddannet indenfor felterne massage, kranio sakralterapi, BMS akupunktur og acces the bars.

Hun smiler selv lidt over, at der bare hele tiden kommer noget nyt, hun bare må kaste sig over.

- Det handler tit om, at jeg får en klient, og så opstår der nogle ting, hvor jeg tænker, at det kunne jeg godt bruge noget mere viden om.

- Man kan måske sammenligne det med en tømrer. Han har også flere værktøjer i sin værktøjskasse, siger hun.

- Og så er det, at jeg går i gang med endnu en uddannelse, så jeg kan få nogle flere værktøjer, siger hun med et stort smil.

Og ud over, at Malene Zimmer har fået ekstra uddannelse på sit CV, er hun også flyttet lidt længere ned ad Kattedamsvej

Navnet på hendes klinik er desuden ændret til ”Malene Zimmer.”

Hvis man er nysgerrig, holder Malene Zimmer åbent hus i sine nye lokaler på Kattedamsvej 4 st.th. Der er indgang i gården.

Det sker 11. maj mellem 11.00 og 14.00.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...