KULTUR: Kaj Christensen og Børge Lindegaard var i en årrække med til at lave revy på Gjøl, hvor de var med til at opfinde Gjøl Mafiaen - nu udgiver de en bog om det

Faktisk var han noget skeptisk, Kaj Christensen, da han første gang stiftede bekendtskab med Gjøl Revyen. Der havde været spillet dilettant og revy på Gjøl siden 1978, men det var ved at dø ud, og nu ville lokale kræfter have det ind under idrætsforeningen. Idéen var, at revyen skulle flyttes til Gjøl Hallen og blive en del af idrætsforeningens sommerfest.

Kaj Christensen mødte op til et møde på kroen om de nye planer, og han havde ikke stået på en scene siden skoletiden. En kvinde kom ind i fuld udklædning og sang, og det var ikke ligefrem noget, der fangede ham i første omgang.

- Jeg sagde: Det er ikke noget, jeg skal være med i, husker Kaj Christensen.

Der altså skiftede mening og gav det en chance.

I hans nye fritidsinteresse mødte han sin mangeårige makker, Børge Lindegaard.

- Der skulle ske et eller andet, husker Børge Lindegaard, der også var med til at kickstarte revyen dengang, det er omtrent 30 år siden.

Tanken faldt på tre virkelige lokale personer og meningsdannere - borgmesteren, skoledirektøren og sparekassedirektøren.

- De skulle have et modspil, de barylere - der lavede vi Gjøl Mafiaen, husker Kaj Christensen.

Sådan blev idéen om Gjøl Mafiaen født, tegnet over de tre lokale personer. Børge Lindegaard blev bossen, Don Rytter, mens Kaj Christensen sammen med Ib Pedersen indgik i rollerne som hans to navnløse lakajer iført lange frakker og bister udstråling.

- Der skulle være noget lokalt, blev vi enige om. I bund og grund så kan mennesker godt lide, at der bliver gjort grin med dem, bare de ikke bliver hængt ud. Det er revy, fortæller Børge Lindegaard.

Den balance har de tilsynelandende kunnet ramme - for de tre hovedpersoner blev ikke fornærmerede, oplevede de.

- Jeg tror, de tog godt imod, siger Kaj Christensen.

- De sad dernede og grinede, husker Børge Lindegaard.

- Det blev i hvert fald ved med at komme til revy, konstaterer Kaj Christensen.

Idéen om Gjøl Mafiaen viste sig udover at være meget langtidsholdbar også at have bredere tække. De optrådte hvert år som en del af revyen, men ud over det blev de også efterspurgt til andre lejligheder. De er fx blevet bedt om at underholde til kommunens budgetseminar.

- Kommunaldirektøren ringede, at de trængte til at blive løsnet op, fortæller Kaj Christensen.

Altså måtte Gjøl Mafiaen rykke ud og sprede lidt humor ud over forsamlingen af lokale politikere.

En anden gang skulle der være afskedsreception for borgmesteren efter en lang årrække. Her ønskede han sig at få besøg af Gjøl Mafiaen. Så det fik han.

Gjøl Mafiaen optrådte også, da man sagde farvel til Aabybro Kommune og goddag til Jammerbugt Kommune i forbindelse med kommunesammenlægningen, og de var også med, da Gjøl blev Årets Landsby i 2007.

Gjøl Mafien blev en bærende del af revyen, men også andre dele af det lokale liv blev taget under humoristisk behandling hvert år.

- Der var også andre i byen, nogle der trådte lidt forkert, men det var kærligt ment. Vi hængte ikke folk ud, fortæller Børge Lindegaard, der oplevede, at folk tog godt imod det, hvis de indgik i en sketch.

- Til sidst blev det sådan, at hvis folk ikke var med, så blev de lidt skuffede, smiler han.

De var 12-15 aktive i revyen, og det var et fælles projekt, når der hvert år skulle skrives sketches. Her tog man udgangspunkt i, hvad der var sket i årets løb, og nogle skrev tekster, andre skrev sange.

Det skulle være sjovt, lokalt og væsentligt.

- Det blev skabt et fællesskab og et sammenhold mellem os alle, fortæller Børge Lindegaard, hvis engagement i revyen blev næret af det.

- For mig er det fællesskabet. Man bliver helt grebet af det.

De frivillige skrev selv det hele, og alle var fælles om at være instruktør.

- Der opstod jo et venskab i mellem holdet, fortæller Kaj Christensen, der også husker, at stemningen altid var høj, når man begyndte at skabe en revy - mens det godt kunne gnistre hen mod den store dag, når revyen skulle opføres til sommerfesten.

Men det gnistrede på en god måde.

- Vi ville jo helst have, at det sad lige i skabet, påpeger Kaj Christensen.

Kaj Christensen og Børge Lindegaard stoppede som aktive i Gjøl Revyen for cirka ti år siden.

- Jeg havde bestemt, at når jeg blev 70 år, så skulle jeg ikke stå på en scene længere, fortæller Kaj Christensen.

Året efter fulgte Børge Lindegaard trop.

- Vi havde fået kørt nogle unge mennesker ind, og så trak vi os stille og roligt - det er bedst at stoppe på toppen, mener han.

Men revyen, den lever videre og står fortsat deres hjerte nært.

Derfor var det også nærliggende at skrive en bog. Det kom sig af, at Kaj Christensen for to år siden blev bedt om at skrive bag på en masse billeder på Lokalhistorisk Arkiv.

- I stedet for at skrive bag på de billeder tænkte jeg, at det var jo historie. Når vi ikke er her, så er det glemt. Det er lokal historie, fortæller Kaj Christensen.

Der altså sammen med Børge Lindegaard kastede sig over at bruge billederne til at skabe en bog om Gjøl Revyen og Gjøl Mafiaen og deres historie i de år, de var med.

De har mødtes skiftevis hjemme ved de to, og de har haft det sjovt med arbejdet.

- Vi har været det hele igennem, de 20 år, fortæller Børge Lindegaard.

Gjøl Mafiaen er stadig et kendt navn og er kædet sammen med revyen, der fortsat opføres hvert år bortset fra i år på grund af corona. Der er dog ikke nye, der har overtaget rollerne i mafiaen.

- Navnet lever videre, siger Børge Lindegaard.

- Men skikkelserne er der ikke mere, tilføjer Kaj Christensen.

Bogen hedder ”Da satiren blev til virkelighed” og udgives lørdag 12. december. Det sker i Dagli’ Brugsen på Gjøl, hvor de to forfattere vil være at finde i et mødelokale.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...