Løb: Juletraditionen skydes i gang 16. december

Aabybro: - Vi gentager successen og håber på, at endnu flere skifter løbetøjet ud med rød nissedragt igen i år.

Sådan siger Karsten Sørensen fra ROFL Run, der står for årets juleløb, der laves i samarbejde med SportMaster og ROFL Run.

Han fortæller videre, at som noget nyt præmieres den bedste jule udklædning med et gavekort til SportMaster.

- Andre nøjedes med at toppe op med nissehuer og det er også helt fint. For alle kan deltage, og at man behøver ikke være medlem af løbefællesskabet ROFL Run eller SportMaster for at kunne deltage, fortæller Karsten Sørensen og fortsætter.

- Juleløbet er perfekt til gående, nye motionister, som erfarne løbere.

Manden bag Juleløbet er Martin Frøstrup fra SportMaster, som fortæller at man i den skrivende stund arbejder på at få en julemand til byen i forbindelse med løbet.

Idéen støttes af Karsten Sørensen Formand for ROFL Run, som tilføjer at lyd og lys også vil være et element i, at skabe den rette jule stemning.

Mere end 100 er allerede tilmeldt via eventen på Facebook og er dermed klar til at gøre mandag 16. december til aftenen, hvor juleudsmykningen i Aabybro Centret løftes til et niveau, som de

færreste havde set komme, lover arrangørerne.

Der løbes på en rundstrækning på 3, 3 kilometer, så julegodterne depotet altid er inden for rækkevidde.

Efter løbet er der gløgg og æbleskiver til alle deltagere.

Starten er sat til kl. 18.00 og ruten kan gennemløbes i en hel time. Det er gratis at løbe med.

Starten og målstregen er ved SportMaster Aabybro.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...