børn: En kreativ mor fra Gjøl sammensætter en boks med forslag til kreative projekter

Gjøl: Børn er kreative, men nogen gange skal de måske hjælpes lidt på vej.

Og det gør Susane Elzholtz Westergaard fra Gjøl.

Løsningen er et slags abonnement på en kasse fuld af kreative forslag og med de materialer, der skal bruges.

Og sådan en sammensætter hun hver måned i sit firma, Kreaboks.

- Jeg hører jo tit, at forældrene gerne vil sidde sammen med deres børn og være kreative, men at det kan være svært at gribe an, siger Susanne Elzholtz Westergaard.

Hun har derfor opfundet Kreaboks, der er en månedlig boks med fire til seks forskellige kreative projekter og et gennemgående tema i hver boks.

- Jeg ved jo, at det kan være både dyrt og besværligt at skulle købe ind til en kreativ eftermiddag, siger hun.

- Og på den her måde har jeg faktisk også sørget for, at der ikke er en masse spild.

Kasserne har altid et tema - det kan være sæsonrelateret.

- Nu har det jo lige været jul, og nu bevæger vi os måske mod noget forår, siger hun.

Men Susanne Elzholtz Westergaard har også en drøm om at videreudvikle.

- Det kunne for eksempel være noget kun for drenge eller de lidt større piger, siger hun.

Hun er som mor til tre slet ikke i tvivl om, at det er sundt for børnene at fordybe sig.

Det udfordrer dem både på de kreative og finmotoriske evner, siger hun.

Selv har hun nemlig altid hygget sig med det kreative.

Hun er uddannet grafiker, og det gør også, at hun selv kan stå for layoutet på materialet.

- Jeg tror, at det er så vigtigt, at vi lærer vores børn at fordybe sig i for eksempel noget kreativt.

- Det her er ikke en kamp imod Ipads, men måske bare en opfordring til at huske, at der også er andre og rigtigt sjov muligheder, siger hun.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...