27.-29. juli, inviterer Aabybro Gymnastikforening til sommerskole på Aabybro Efterskole

Tilbuddet er for drenge og piger i alderen 6-12 år, både nybegyndere og øvet.

Foreningen har søgt om midler til sommeraktiviteter hos Jammerbugt kommune. Midlerne skal gøre det muligt for mange børn at deltage i sommeraktiviteter i kommunen denne sommer.

Aabybro Gymnastikforening, ÅGF, har været heldige at modtage dele af bevillingen, hvilket betyder at tilbuddet er gratis.

Der er plads til 40 deltagere i alt og mange er allerede tilmeldt. Så du skal ikke vente alt for længe med at tilmelde dit barn.

Lærke Althoff Bengaard og Ditte Bentzen står i spidsen for sommerskolen og får hjælp af en håndfuld dygtige instruktører fra gymnastikforeningen.

- Vi glæder os til at skabe gode rammer for bevægelse og fysisk aktivitet på sommerskolen. Vi skal både være inde i hallen og udenfor. Børnene vil være opdelt i mindre grupper. Vi vil vaske hænder hyppigt, få sved på panden, gode oplevelser og masser af grin sammen, fortæller Lærke og Ditte

- DGI Nordjylland har opstillet nogle gode rammer, hvorpå det var let som forening at arrangere en sommerskole. Derfor slog vi til, og skolen er blevet oprettet på under en måned!, fortæller Ditte Bentzen, der er Aktivitetsformand i ÅGF.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...