Ros fra Dues Sportsreiser til Nørhalne Cup

NØRHALNE: Blandt de mange gratulanter ved Fremad Nørhalnes reception for 100 års fødselsdagen var mange sponsorer som Aabybro Entreprenørforretning og Nørhalne VVS, samarbejdsklubber som AaB og Biersted samt forretningsforbindelser som norske Dues Sportsreiser, danske Danish Sports Travel, Fårup Sommerland og Hotel Søparken.

Og Raymond Larsen fra Dues Sportsreiser benyttede anledningen til at fremhæve samarbejdet med Fremad Nørhalne.

- Vi har gennem årene sendt tusindvis af hold til Nørhalne Cup, og det har været et fantastisk eventyr. Det bliver altid ydet en stor service og indsats, så alle føler sig velkomne her. Jubilæumsåret er også rekordår for os med 190 norske hold, sagde han.

Og i år runder Nørhalne Cup ikke færre end 540 hold.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...