Holdet hentede lørdag den femte sejr på stribe til at indlede sæsonen

FODBOLD: Jammerbugt FC er det ubestridte tophold i 2. division efter den femte sejr på stribe, og allerede nu har holdet skaffet sig et forspring på ni point ned til syvendepladsen, der er udenfor den gode del af slutspillet. Slutcifrene blev 3-2 på udebane imod FC Sydvest.

- Vi burde have ført med fem allerede ved pausen, men brænder nogle gigantiske chancer, og så kommer de foran ud af det blå. Men vi rejser os hurtigt og får lavet nogle gode mål. Så bliver det alligevel lidt panisk til sidst, da vi kun er foran med et mål, siger træner Bo Zinck.

- Det er den bedste sæsonstart nogensinde. Vi har ikke tabt i 2020 og ikke tabt på udebane i et år. Så er det svært at være utilfreds, siger han.

FAKTA

Kampfakta

Mål: 1-0 Martin Egelund (25.), 1-1 Nikolaj Lyngø (29. min.),1-2 Sead Gavranovic (58. min.), 1-3 Bardhec Bytyqi (68. min.), 2-3 Ardit Murati (70. min.)

Jammerbugt FC er naturligvis tophold i 2. divisions gruppe 2 med hele 15 point for fem kampe. Nærmest forfølger er B93, der er tre point efter, og så er der yderligere tre point ned til de næste forfølgere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...