Søndagsmatine med et medlem af Four Jacks

AABYBRO: Der er nu søndag eftermiddag 4. november sat kaffe over til en eftermiddag med nostalgien i højsødet på kulturcenteret ved Søen i Aabybro, når James Rasmussen Trio kigger forbi

Mere end 20 år er det blevet til, siden James Rasmussen startede med at underholde, med Four Jacks og John Mogensen sange.

Kom og oplev en musikalsk stjerne-aften, i selskab med James Rasmussen Trio. James var en fjerdedel af den hæderkronede sang kvartet Four Jacks, hvor også John Mogensen, Bent Werther og Poul Rudi deltog. James afløste Otto Brandenburg i 1958.

James Rasmussen Trio underholder publikum med de allerstørste radio-hits fra dengang, og undervejs fortæller James Rasmussen anekdoter, fra hans tid i legendariske Four Jacks.

Her er en enestående mulighed, for at høre og se den ægte vare, synge bl.a. Mandalay, Tom Dooley, Chaio Chaio Bambina, og Åh Marie A`ve`hjem te`dig.

James Rasmussen Trio er: James Rasmussen Vokal og guitar, Søren Engel, Bas og vokal, samt Jimmi Koldenborg, Trommer og vokal.

Søren Engel, er kendt fra Delta Cross Blues band, og Jimmi Koldenborg, Kendt fra Fede Finn og Funnyboys

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...