Hvis man elsker naturen og er interesseret i jagt, så har man nu muligheden for at tage jagttegn i Aabybro.

Det oplyser LOF-Jammerbugt, som udbyder kurset.

- Jagt er ikke mere kun for voksne mænd. Det er også blevet en hobby/livsstil for mange kvinder og unge mennesker. LOF-Jammerbugt starter jagtkursus op i Aabybro mandag i uge 43. Underviser er den erfarne Kurt Jakobsen, Biersted, skriver de.

Om kurset oplyser Kurt Jacobsen:

- Undervisningen tager i første omgang udgangspunkt i, at du bliver i stand til at bestå den obligatoriske jagtprøve. Vildtkendskab, jagtlov, våbenlære og ikke mindst sikkerhed er ting, du skal have kendskab til, inden du kan få jagttegn. Undervisningen vil tre af mødegangene være henlagt til en flugtskydningsbane, hvor vi træner geværbehandling, øger træfsikkerheden og øver os i afstandsbedømmelse. I den udstrækning tiden tillader det, vil ting som hundearbejde og praktiske anvisninger på, hvordan man behandler det skudte vildt, trofæer m.v. blive taget op.

Undervisningen foregår mandag aftener på Aabybro Skole.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...