Keramisk brugskunst på biblioteket

AABYBRO: Montrerne på bibliotekerne i Pandrup og Aabybro vil frem til jul være fyldt med brugskunst i stentøj.

Inger Malgård, Aalborg, der er kvinden bag, har været fascineret af leret i mere end 30 år og taget mange kurser hen over årene. Udover at være kreativ med keramikken, arbejder hun som organist.

Hun er født og opvokset i den lille by Haverslev nær Fjerritslev og vender nu tilbage til Jammerbugt Kommune med sin første udstilling på bibliotekerne. Foruden de udstillede genstande, laver Inger Malgård også større ting, som vandkunst og havekunst.

Udstillingen er arrangeret af Kunstforeningen Hvetbo.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...