Oplev Smallfoot vække opsigt

PANDRUP: Pandrup Kino viser 18. til 22. oktober klokken 19 samt i dagkino 19. oktober klokken 10 filmen, The Wife.

De sidste 40 år har Joan tilsidesat sit eget talent, sine egne drømme og ambitioner for at støtte op om sin karismatiske mand Joe og hans imponerende litterære karriere.

Hun har ignoreret hans utroskab, tilskrevet det hans kunst og undskyldt det med elegance og humor. De har opbygget et ægteskab udelukkende på Joes præmisser.

Den største aften i Joes liv - den aften hvor han skal modtage Nobels Litteraturpris - kronjuvelen i en utroligt flot karriere, beslutter Joan at give ham nådesstødet. Hun konfronterer ham med sit livs største offer og røber hemmelighed bag hans karriere.

For børn og barnlige sjæle viser Pandrup Kino filmen, Smallfoot, og det sker 18. og 19. oktober klokken 16 samt 20. og 21. oktober klokken 15.

Filmen vender Bigfoot legenden på hovedet, da en kvik ung Yeti finder noget, som han ikke troede eksisterede - et menneske.

Nyheden om denne 'Smallfoot' gør ham berømt og giver ham chancen for, at finde sammen med hans drømmepige.

Det skaber også uro i det lille enkle Yeti-samfund om, hvad der ellers findes derude i den store verden uden for deres snedækkede landsby.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...