Besøgstjenesten under Røde Kors i Pandrup, søgte SE- Vækstpulje om penge til Hjælpemotorer til Røde Kors’ Gå-venner.

Disse Gå-venner går hver tirsdag tur med nogle af beboerne på Pandrup Plejecenter. Og det gør de året rundt.

Det oplyser Rigmor Jensen fra besøgstjenesten. Hun skriver:

- Da beboerne alle sidder i kørestole og som sådan kan være lidt besværlige at køre med, vil det jo være en stor hjælp med en hjælpemotor. Det er stjernestunder for beboerne og Gå-vennerne er glade for at kunne bidrage med denne ugentlige gåtur. Da det ikke altid er på lige veje og stier turen foregår, er det en rigtig god hjælp for Gå-vennerne, at kørestolen får motor på. Det er en aflastning, som er guld værd, til denne gode aktivitet. Derfor var det en stor glæde hos Besøgstjenestens Gå-venner, da SE Vækstpulje donerede 40.000 kroner til dette formål.

- Motorerne blev købt ved b. p. Elektronic, som gav en rabat på 2.000 kroner. Det resterende beløb på 1.600 kroner fik Besøgstjenesten Røde Kors Pandrup afdeling, oplyser Rigmor Jensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...