Hygge: Den årlige fest løb af stablen 15. juni

Halvrimmen: Endnu engang blev plænen fyldt med glade mennesker, foreningsstande og kræmmere. Samt glade børn der flittigt benyttede den store hoppepude.

Dagen startede med Stort sildebord i teltet, inden Bob Ferguson underholdte i teltet.

Der var også rift ved Pølsebaren.

Om eftermiddagen var der underholdning for små og storebørn, da Sultanen fra Ali Babas Karavanen tryllebandt tilskuerne med hans magi og fortællinger.

Eftermiddagen sluttede med smagsprøver på Skovspillernes teaterstykke, der opføres i Jægerum Søpark ved Halvrimmen fra 25. juni.

Klokken 18.00 gik den store Grisefest i teltet i gang.

- Selvom der var fuldt hus, manglede der hverken gris eller det gode humør. Og humøret blev ikke mindre da de lokale Sladretanter gik på scenen for at fortæller, hvad de havde hørt og oplevet i Halvrimmen det sidste års tid, fortæller Peter Andersen Lundtoft, der er formand for Halvrimmen Borgerforening og fortsætter.

- Vi har godt kunne mærke, at der var mange andre arrangementer denne dag. Men vi havde et fint besøgstal og et fuldt telt til grisefesten.

Formanden tror dog på en gentagelse:

- Men vi er selvfølgelig nød til at revurdere dagen, og det gør vi inden sommerferien.

- En ting er sikkert vi vender tilbage næste år og bliver ved med at skabe liv i Halvrimmen, siger Peter Andersen Lundtoft.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...