Charlotte Hjørringgaard Larsen og Thomas Rewes gæster kirken

GJØL: På vej mod lysere tider synges det nye år ind i Gjøl Kirke onsdag aften.

Sopran Charlotte Hjørringgaard Larsen og baryton Thomas Rewes vil føre publikum igennem kærlighedsfortællinger i alle sine dramatiske udtryk og forventninger, forviklinger og misforståelser.

De to sangere akkompagneres af pianist Natasha Kutsko Jensen.

Nytårskoncerten vil bestå af kendt musik fra værker af Mozart, Donizetti og Puccini. Kærlighedshistorierne klippes ud af den kendte kontekst og sammensættes i nye forførende fortællinger.

Der er fri entré onsdag 9. januar, og undervejs byder kirken på en glas bobler.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...