MUsik: Der er lagt op til to dage med masser af musik 30. og 31. august

Gjøl: Så skal folk fra Gjøl og andet godtfolk snart hoppe i festivaltøjet igen.

For 19. gang løber festivalen GJØLEN festival nemlig af stablen igen.

Det sker i weekenden 30. august til 31. august på Vinklen 5-7.

- I år starter i fredag aften med den helt fantastiske Jens Varmløse som tager sin guitar og sit gode humør med så der bliver helt sikkert gang i den fra starte af inden Mc Guinness går på scenen og spiller op med deres irske og skotske folkemusik, som helt sikkert igen år bliver super koncert, fortæller Peter Møller Thomsen fra udvalget bag festivalen og fortsætter.

- Til sidst slutter vi fredag aften af Ole Gas Band, for ingen festival uden sange fra Kim Larsen, og Ole Gas Band spiller kun Kim Larsen og Gasolin numre for fuld udblæsning, så man skulle tror det var det ægte vare, siger han.

Lørdag forsætter festivalen med Thomas Pedersen kendt som den syngende Bager fra Tv programmet ”Voice Danmaks største stemme” og ”Talent 2008.”

- Efter Thomas Pedersen kommer The Powls og underholder med deres hylende morsomme show så man med garanti kommer til at grine og skåle med under hele koncerten.

- Lørdag slutter vi endnu en gang af med Kopibadet.dk som helt sikkert får gjØlen festival til at slutte af med kæmpe fest, slutter Peter Møller Thomsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...