HALDAGER: Fra uge 42 påbegynder Aalborg Kommune nedtagning af gadebelysning på en strækning af Haldagervej. Arbejdet forventes at være afsluttet i uge 43.

Nedtagningen af belysningen på Haldagervej er en del af kommunens opdatering af de offentlige belysningsanlæg. På Haldagervej vil belysningen blive nedtaget, da masterne står uden for bymæssig bebyggelse og i det, der betegnes som værende åbent land.

- Standen på de gamle træmaster i kommunen er så dårlig, at det nu er på tide med en nedtagning flere steder. Nogle af masterne viser tegn på råd, og på længere sigt kan dette udgøre en fare for, at masterne knækker, siger projektleder i Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning Morten John Mygind Møller.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...