Grønt: Permakultur skal sikre fremtiden, mener to producenter i Ryaa

Ryaa/Birkelse: Der står en lille bod ud til Sandmosevej, hvor folk kan stoppe og købe æg, grøntsager og bær.

Og den kan måske ligne så mange andre små boder.

Alligevel er der nogle anderledes tanker bag den.

Inde på området bliver de madvarer, der sælges nemlig fremstillet, så planter, dyr, bygninger, infrastruktur og energiforsyningen er integreret i et gennemtænkt og sammenhængende system.

Hvert element understøtter ganske enkelt de andre dele af bedriften.

- Jamen, det kan da godt lyde lidt hippieagtigt, smiler Jozef Blockx og Louise Lund Holm Thomsen.

Men det er det langtfra, og metoden er kendt over hele verden, fortæller de.

- Og det handler jo på ingen måde om, at man skal blive fanatisk og kaste alt, hvad man kender over bord. Til gengæld handler det om, at vi alle lige gør lidt mere - og tænker lidt over, hvor vi får vores varer fra.

- Det gør jo ikke noget, at der er jord på kartoflerne og grøntsagerne har forskellige former, når vi køber dem, siger Louise Lund Holm Thomsen.

- Hvis alle gør en lille forskel, bliver det til sammen til temmelig meget.

Startede for 30 år siden

Jozef Blockx har ejet det sandede stykke jord i Ryaa i 30 år.

Og det er svært at forestille sig, at der for 30 år siden absolut ingenting var her ...

- Bare en gammel gård, som var det, vi havde råd til på det tidspunkt, smiler han.

Han grundlagde et center for permakultur, Sandmosen 38 sammen med sin kone, Bente.

Nu er Louise Lund Holm Thomsen også kommet med.

Hun har sagt farvel til en fast stilling på Aalborg Universitet på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi efter, at hun havde mødt Jozef Blockx på et kursus i permakultur.

Han var på udkig efter en partner i firmaet, og nu har de to dannet et interessentselskab, hvor de ejer 50 procent hver.

- Det føles så rigtigt, og når vi får solgt vores hus, så flytter vi også herud, siger Louise Lund Holm Thomsen.

Optimale vilkår for planter og dyr

Principperne for permakultur betyder blandt andet, at jorden aldrig bliver pløjet eller gravet, og afgræsning foregår i et rotationssystem, så dyrene hver dag får et nyt stykke græs til rådighed.

Græsset får herefter en hvileperiode, og på denne måde får planternes rodsystem optimale vilkår for at udvikle sig. Jordens humusindhold bliver dermed øget hurtigt og markant, forklarer Jozef Blockx og Louise Lund Holm Thomsen.

Herudover arbejder de med flerårige planter, buske og træer. At plante træer er nemlig en aktiv måde for at fjerne CO2 fra luften og lagre kulstoffet i jorden.

- Og det betyder jo, at vi kan begrænse de konsekvenser, klimaforandringerne har.

De håber på, at de på sigt kommer til at tilbyde grøntsagskasser, ligesom håbet også er, at der kan indgås aftaler med lokale restauranter og butikker.

Senere på sommeren vil de desuden invitere indenfor og præsentere principperne, som de håber måske kan være med til at at hjælpe unge landmænd i gang for små penge.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...