Connie Stenstrup Larsen fortæller om spiseforstyrrelser

JAMMERBUGT: Bedre Psykiatri Jammerbugt har fået det aktuelle og spændende foredrag med Peter Solberg Dirksen hertil. Han er en dreven foredragsholder og har blandt andet skrevet bogen ”Cutter”.

Bogen er skrevet i en tid, hvor de barske tal på selvskadede børn og unge stiger, mens alderen på dem falder, faktisk helt ned til børn på syv år.

”Cutter” er baseret på virkelige hændelser og handler om selvskade, kærlighed, spiseforstyrrelser, mobning og selvmordstanker, og indholdet har relevans for både unge og deres voksne.

Foredraget tager udgangspunkt i bogens temaer og åbner naturligt op for spørgsmål. Derfor indebærer det dels en personlig historie om selvskade og dels om bogen.

Peter Solberg Dirksen fortæller om de erfaringer, han har gjort omkring selvskade for at give andre den hjælp, som han og familien ikke selv fik, da de havde brug for det. Han har derfor stor fokus på viklen som pårørende.

Hvad vil det sige at være selvskadende eller pårørende til en selvskadende?

Hvor søger man hjælp? Hvordan kommer man videre i livet?

Desuden deltager Conni Stenstrup Hagesen fra Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser (LMS). Hun vil fortælle om de rådgivningstilbud, der findes, og give yderligere viden om selvskade.

Foredraget holdes 7. februar i Sport og Kulturcentret i Brovst, og der er tilmelding til Bedre Psykiatri Jammerbugt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...