Corona: Alle plejehjem i Jammerbugt Kommune og beboerne har fået besked om den nye situation, ligesom beboernes pårørende har fået besked om de indskærpede regler og undtagelser

Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt kommunalbestyrelserne i landets kommuner om at forbyde besøgende adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder mv. Forbuddet træder i kraft i Jammerbugt Kommune fra 18. marts.

Beslutningen er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af coronavirus/COVID-19.

Opholdssteder omfattet af forbuddet

Boformer og opholdssteder, som er omfattet af forbuddet mod besøgende:

Kommunale og private plejehjem

Kommunale og private aflastningspladser

Kommunale og private plejeboliger

Kommunale og private bosteder

Andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer

Beslutningen om forbud omfatter både fællesarealer og beboernes personlige boliger.

Undtagelser til forbuddet er:

Besøg i kritiske situationer fra en patients nære pårørende.

Det er f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller døende person forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et mindreårigt barn eller lignende.

Alle plejehjem i Jammerbugt Kommune og beboerne har fået besked om den nye situation, ligesom beboernes pårørende har fået besked om de indskærpede regler og undtagelser.

Forbuddet gælder indtil anden beslutning træffes af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Information samlet ét sted

Jammerbugt Kommune har samlet generelle informationer om, hvordan Jammerbugt Kommune håndterer driften af de områder, som vi må og skal opretholde. Den er på: https://www.jammerbugt.dk/kommunen/coronavirus/hvad-betyder-det-for-dig/. Siden opdateres løbende.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...