Vedsted Kirke samlede kredsen i Aaby-Vedsted

BIRKELSE: Tirsdag samledes FDF-spejderne i Aaby-Vedsted til juleafslutning i Vedsted Kirke.

Der indledtes med ”Vær velkommen herrens år,” som hører adventstiden til.

Sognepræst Benthe K. Jeppesen fortalte om adventstiden og om Elisabeth, som skulle føde Johannes, der skulle blive Jesus’ hjælper. Hun vendte også Zakarias, som blev stum, da han hørte, at barnet skulle have navnet Johannes.

Han havde tænkt sig et andet navn, men da en engel havde vist sig for ham, forstod han, at Johannes var det rigtige navn, og han kunne tale igen.

En skattejagt blev der også til i kirken. Posterne, som blev fundet, var brikker til et puslespil, og opgaven blev løst af alle.

Herefter var der tid til hygge i sognegården, hvor der serveredes saft og kaffe med tilhørende æbleskiver.

Tekst og foto af John Andersen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...