Den onde Grindelwald er på spil igen

PANDRUP: Pandrup Kino viser filmen, Fantastiske Skabninger 2 - Grindelwalds Forbrydelser, og det sker fra 13. til 17. december klokken 19.

Den onde Gellert Grindelwald er undsluppet sit fangenskab og er med det samme gået i gang med at samle ligesindede følgere.

I et desperat forsøg på at forhindre Grindewald, søger den unge troldmand Albus Dumbledore hjælp fra sin tidligere studerende, Newt Scamander.

Nu trækkes grænserne endnu en gang op til et dødeligt opgør mellem det gode og det onde i en magisk verden.

Desuden viser Pandrup Kino fortsat gyseren, The House That Jack Built.

Der kan bides negle i mørket i Pandrup Kino 14. og 15. december klokken 22.

Vi følger den højt intelligente Jack over en periode på 12 år og introducerer de mord som er definerende for Jacks udvikling som seriemorder.

Vi oplever historien gennem Jack, mens han postulerer, at hvert et mord, han begår, er et kunstværk i sig selv.

Selvom politiet langsomt nærmer sig Jack, løber han større og større risici i jagten på at skabe det ultimative kunstværk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...