Det sker: Gjøl Sejlklub har introduceret paddle-boards

Gjøl: Vejret var med Gjøl Sejlklub, da foreningen onsdag introducerede deres nye aktivitet på helt nye paddle-boards, - og stemningen var i top, da Lisbet Emmery klippede sit første bånd som byrådspolitiker til klubbens trailer med SUP-udstyr.

Martin Nissen Nørgård, der er sammen med Torben Pedersen og Nicolaj Klitgaard Frederiksen, er initiativtager til stand-up-paddling, indledte introduktion med at fortælle, hvordan Sejlklubben med støtte fra Nordea-Fonden har fået mulighed for at købe 10 nye boards. Derefter har nogle instruktører været på kursus, og de tre instruktører er nu klar til at tage imod alle de, der gerne vil prøve at stå på vandet. Stand-up-paddling er i øjeblikket – på verdensplan - den hurtigst voksende sportsaktivitet, og det er en aktivitet for både børn og voksne, der ikke er bange for pludseligt at komme i vandet.

En snes børn og voksne var klar på Gjøl Havn til at forsøge sig på vandet og det gik, da også over al forventning, da de langsomt padlede sig ud af havnen og hen på noget vandt, hvor alle kunne bunde, hvis balancen svigtede.

Alle deltager var iført våddragter, som de selv havde medbragt eller lånt i klubben, og der var rift om at komme på vandet.

Efter et par timers træning og leg på vandet var det en glad Martin Nissen Nørgård, der slutteede dagen af med at udtrykke stor tilfredshed. - Det er gået over al forventning, både med den store interesse, antal fremmødte og vejret, konkluderede Martin Nissen Nørgård.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...