BIRKELSE: Birkelse pensionistforening har haft besøg af Børge Lindgaaard Petersen, der sammen med sin søn Claus havde taget turen op på Kilimanjaro, som ligger i Tanzania nær grænsen til Kenya. Bjerget er med sine knap seks kilometer i højden Afrikas højeste bjerg.

Turen er beskrevet i en film optaget på turen, Børge fortalte levende om sønnens idé med, at de sammen skulle tage turen. Inden forberedelserne havde de en kondition, som de fleste har, og det krævede noget træning at komme i fysisk form til turen.

En sådan tur kræver også en del vaccinationer.

En rigtigt hård og spændende tur sluttede i godt fem kilometers højde, da Børge blev ramt af højdesyge. Det rammer netop i cirka fem kilometers højde, idet luften er meget iltfattig. Når det rammer, er der kun én løsning: at komme lidt ned i højden, hvor iltindholdet er højere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...