Gjøl-Øland dæmningen: Søheste, fjordro og magisk lys

Gjøl/Øland: Første gang, jeg kørte over Gjøl-Øland dæmningen var en kold novemberaften, hvor jeg havde været på opgave på Gjøl og skulle besøge en kammerat på Øland.

Det var buldermørkt og spejlglat på den smalle strækning, hvor der kun er plads til en enkelt bil af gangen. Kommer der en modkørende, er det bare med at få fundet en af de små ”lommer,” hvor man kører ind, mens den modkørende bil passerer.

For stejle skrænter, fyldt med store sten, skrår lige ned mod vandet.

Og der har man bestemt ikke lyst til at ende.

Snart mødte jeg sådan en lomme, og jeg kørte ind, åbnede vinduet og lyttede: På fjordens sagte klukken og vintervinden, der fik skyerne til at dække de enkelte stjerner, der lyste op.

Wauw, magisk, tænkte jeg og drog et lettelsens suk, da jeg nåede Øland.

Klip!

Sommer 2020.

Opgaven lyder: Hvad viser du dine gæster i Jammerbugt.

En ret uoverskuelig opgave, for der er så meget i Jammerbugt, at tre ugers ferie slet ikke er nok.

Men Gjøl-Øland-dæmningen, der har rundet de 100 år, bliver helt sikkert et af de steder, jeg vil vise frem.

Den tre kilometer lange dæmning, der blev asfalteret i 1994, strækker sig fra Gjøl Bjergs sydvestlige skrænt over til Øland på den anden side af Ulvedybet.

Og sådan en sommerdag klukker fjorden på en helt anden og mere lys måde, når man kører den ret lige strækning over dæmningen. Lyset står skarpt over vandet, hvor en fisker er ved at tømme sine garn.

Og så er der søheste! Ja søheste, opdager jeg og kommer til at smile over det lidt overraskende syn.

En flok ”vilde” heste er simpelthen på vej ud mod en af de lange dæmninger, der inddæmmer den lavvandede brakvandsfjord hvor svaner og noget, jeg tror må være en fiskehejre også hører til.

I vand til midt på benene, lunter de roligt afsted mod det grønne græs for enden af indsøen.

Jeg fortsætter mod den næste lomme, og her venter det flotte fugletårn, hvor man kan nyde udsigten over Ulvedybet og studere dyrelivet.

Her må også være fint sådan en blank efterårsdag med høj, blå himmel over hovedet, tænker jeg.

Konklusionen må blive, at dæmningen er et besøg værd på alle tider af året, men sådan en sommerdag - det er nu noget helt særligt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...