ERHVERV: Det er en kritisk funktion at forsyne detailhandlen med brød

Der bliver stadig bagt brød døgnet rundt på Lantmännen Schulstad i Pandrup.

- Vi har en kritisk funktion som forsyner detailhandlen, så vi har faktisk samme tilgang til produktionen på bageriet, som det blev defineret i marts. Så der er ikke noget ændret, siger fabrikschef Peter Vejrgang.

Det betyder, at ingen af medarbejderne er ramt af de nye strammere restriktioner. Heller ikke transporten til og fra arbejde lader til at blive et problem.

- Da vores produktion foregår 24/7 365 dage om året, så har langt de fleste medarbejdere bil og er ikke bundet af at skulle tage offentlig transport. Så der er faktisk ingen, der tager bussen til os, siger fabrikschefen.

At have en kritisk funktion betyder også, at alle transportørerne af både råvarer og færdigprodukter må køre til og fra fabrikken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...