Ideer: Jammerbugt Kommune efterlyser ideer til den fremtidige udformning af pladsen foran DGI-Huset

Den midlertidige skaterbane - foran DGI huset i Aabybro - der blev åbnet i maj måned er taget ned igen. Jammerbugt Kommune er glade for, at mange har taget godt imod banen, og at den har været flittigt brugt henover sommeren. Nu er banen på vej videre til Brovst, hvor den vil være at finde fra mandag 19. august frem til uge 44.

Banen var en midlertidig afprøvning af et af elementerne i den nye midtbyplan for Aabybro – nemlig en plads foran DGI-huset. Jammerbugt Kommune vil derfor gerne høre din mening om tiltaget, så de kan bruge borgernes ideer og kommentarer i forbindelse med den fremtidige udformning af pladsen foran DGI-huset.

Ideer kan sendes til plan@jammerbugt.dk.

Nu, hvor banen er flyttet, er der igen gennemkørsel ad Jens Møllersvej til DGI-Huset. Det oplyser Jammerbugt Kommune.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...