BIRKELSE: Under overskriften ”Luft dine hjul” har Anders Kaa siden foråret 2019 inviteret til komsammen på Dagli’Brugsens p-plads i Birkelse.

Alt lige fra amerikaner-biler til veterantraktorer er velkomne til arrangementet, der søndag trak knap 40 køretøjer af forskellig karakter.

- Vi går efter, at det skal være hyggeligt og folkeligt, så alt med hjul er velkomne, lyder det fra Anders Kaa.

Hvilket blev understreget af, at der også dukkede et par små trafikanter med legetøjs-scootere frem ...

Anders Kaa er også med i bestyrelsen i Dagli’Brugsen, og træffene på p-pladsen skaber også lidt ekstra omsætning i den lokale butik.

I foråret var egentlig planlagt to arrangementer, men de blev aflyst på grund af corona.

Næste gang der sparkes dæk i Birkelse på brugsens p-plads er 27. september.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...